EVENTpiloterne

Er du klar til TAKE-off på vores helt nye linje? 

Eventpiloterne er for dig, som gerne vil skabe tankevækkende, inspirerende, sjove og underfundige events for rigtig mange mennesker. 

Du kommer til at arbejde i et ekstremt kreativt miljø, hvor (næsten) alt kan prøves af, men vores mål er hele tiden, at vise noget.
I undervisningen vil du finde elementer fra kunst, teater og digitale medier – og det som netop du kan bidrage med. Alt sammen smelter sammen til en række af vilde events i løbet af året. 

Du skal være med til at planlægge disse – men her er nogle eksempler på, hvad vi kunne kaste os over:

  • Storytelling på Løkken strand - ved hjælp af lys, lyd og ord. 
  • Laver Danmarks vildeste Flash Mobs - søg på youtube og se hvad vi skal overgå. 
  • Lav dine egne vildt eksperimenterende film over et aktuelt tema – og sæt dem sammen med de andre elevers og vis dem i Aalborg Storcenter.
  • Leg med lyd og ord. – og få din egen historie – eller måske digt - fortalt i Aalborgs bybusser.

Vi kan ikke love, at det hele kan lade sig gøre – men hos EVENTpiloterne arbejder vi i høj grad også med at planlægge og gennemføre projekter af mange forskellige slags. Men alle projekter starter med din vilje – og den skal du have på forhånd. 

Hos EVENTpiloterne er nøgleordene: 
Idé – udvikling – afvikling. Alt sammen båret af kerneordet: SAMARBEJDE. 
Det handler om at få skabt en proces, som ender med et FEDT produkt, som du bare vil have, at hele VERDEN ser – for du har SÅ MEGET på hjertet

Hvis du siger:
”Jeg kan slet ikke lade være med at tænke ud af boksen.” 
”Jeg tør godt træde op – eller vise mine seje produkter.” 
”Jeg tror på, at man kan fortælle om holdninger og meninger på andre måder end tykke bøger.”– 
Så siger vi:
”Please fasten your seatbelt – we´re ready to take-off “ - 
Velkommen ombord på flyet med EVENTpiloterne.

Se hva EVENTpiloterne tidlgiere har lavet her

Følg også elevernes egen blok her


Siden blev udskrevet fra: http://www.vittrupefterskole.dk/eventpilot/ Udskrevet kl. 15:48 - fredag d. 18. maj 2012